Et fælles fundament for trivsel, samarbejde og tidlig indsats
Kommuner over hele landet anvender allerede metoderne bag Mod på Trivsel til at styrke samarbejdet mellem borgere, pårørende og fagpersoner.
Kommunen kan tilbyde borgere og pårørende adgang til Mod på Trivsels digitale læringsunivers som en selvstændig indsats eller som supplement til eksisterende tilbud. Samtidig kan Minplan downloades og anvendes gratis som et digitalt værktøj til at samle planer, strategier og støttemuligheder.
I læringsuniverset introduceres borgeren til den internationalt anerkendte og forskningsbaserede metode Safety Planning. Gennem korte videoer, konkrete øvelser og praksisnære eksempler lærer deltageren trin for trin at identificere advarselstegn, styrke beskyttende faktorer, aktivere støttende relationer og omsætte bekymringer til konkrete handlinger.
Forløbet kan gennemføres af borgeren selv eller sammen med forældre, pårørende eller fagpersoner. Målet er at styrke handlekraft, skabe fælles forståelse og gøre evidensbaserede metoder tilgængelige for flere, uanset hvor de befinder sig. Minplan fungerer som det digitale redskab, der hjælper med at omsætte læring til handling i hverdagen.
SÅDAN KAN KOMMUNEN ANVENDE MOD PÅ TRIVSEL
Som digitalt støttet selvhjælpsforløb til borgere og familier
Som supplement til eksisterende indsatser på skole, familie og socialområdet
Som fælles metode på tværs af faggrupper og samarbejdspartnere
Som støtte til pårørende og netværk omkring borgeren
Som borgerrettet redskab til tidlig indsats og forebyggelse
SKABER VÆRDI FOR BÅDE BORGERE OG FAGPERSONER?
Mod på Trivsel gør det muligt at tilbyde en forskningsbaseret metode i et format, som borgere og pårørende kan arbejde med selvstændigt. Det giver familier konkrete værktøjer og et fælles sprog, samtidig med at fagpersoner får et fælles fundament for dialog, samarbejde og opfølgning.
